Nyt, inspirerende materiale på vej!

Når elever og lærere starter deres næste Next Level forløb, bliver det med et splinternyt materiale i hånden.


I Fonden for entreprenørskab har vi længe ønsket et nyt, frisk og inspirerende undervisningsmateriale til vores Next Level program. Med en ny partner på programmet er dette ønske endelig realiseret! I samarbejde med P. S. I Love You x Hjerteforeningen er vi i færd med at udvikle et nyt undervisningsmateriale, der vil være klar til brug for det næste hold Next Level lærere og elever. 

 

I slutningen af august besøgte vi en 8. klasse på Amager Friskole, for at tale med de unge, og finde ud af hvad der fyldte meget i deres hverdag. Frihed, sociale medier, Greta Thunberg og retten til privatliv var blot nogle af de bekymringer og interesser der stod deres hjerter nær. 

 

Vi ønsker at inkludere de unge i processen, så vi ender ud med et mere nærværende materiale, der indeholder tematikker, som unge mennesker i dag kan identificere sig med.

 

Med P.S. I Love You og Next Level samarbejdet ønsker vi at skabe et kærligt, nærværende og levende undervisningsmateriale for Danmarks unge. Vi sætter det gode hjerteliv på dagsordenen gennem innovativ læring, og gør temaet mærkbart og meningsfuldt for eleverne. Vi vil gennem materialet og programmet forsøge at skabe kreative strømninger, og invitere eleverne til gennem lyst og forskertrang at undersøge, hvad et hjerte egentlig er.

 

Hvad er et hjerte for de unge i dag? ”Glæde, familie og venskab”, ”at man har det godt” og ”de mennesker jeg har kær”, er blot nogle af de svar vi har fået fra eleverne. Sammen vil vi udforske og få en dybere forståelse for hvad hjertet betyder for ungdommen i dag. Vi vil drage inspiration af hinanden i et projekt der vil motivere den yngre del af befolkningen til at involvere sig i aktiviteter, der styrker både det fysiske og mentale helbred

 

 

Vi ser frem til at sætte lys på livet i det nye år, med vores spritnye undervisningsmateriale. Materialet forventes at være tilgængeligt fra 1. januar 2020. Hold øje med hjemmesiden, tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg Fonden for Entreprenørskab på Facebook for opdateringer.  

 

Next Level udbydes gratis af Fonden for Entreprenørskab, og der er åbent for tilmelding nu. Læs mere om samarbejdet med P.S. I Love You her.

 

Skal du være med?