Idékonkurrencen

Hvert år afholdes Idékonkurrencen på Danish Entrepreneurship Award.

 

Idékonkurrencen afholdes for ca. 2000 elever og studerende, der dyster på gode idéer. Som deltager skal man kunne forklare sin idé kort og præcist, både skriftligt og mundtligt.

 

Deltagerne indtaster før konkurrencen en skriftlig idébeskrivelse, som bliver bedømt af en dommer, der giver point for præsentationen. På dagen pitcher eleverne deres idé to gange over for to forskellige dommere. Begge gange gives der feedback på ideen og forslag til, hvem eleverne skal besøge i Rådgivningszonen. Dommerne giver også point og på baggrund af den samlede score findes fire finalister, som dyster om at blive den endelige vinder.

 

Man behøver ikke at have deltaget i Idékonkurrencen for at være med i Next Level-programmet, men det kan ses som et godt tilbud. Det vil give eleverne mulighed for at komme tidligt i gang med idégenereringsprocessen, og for at få feedback og feedforward af kvalificerede dommere. Derudover er der mulighed for at få rådgivning på idéen i vores Rådgivningszone. Idékonkurrencen er derfor en god mulighed at deltage i, da man får input, vejledning og erfaringer, som senere kan bruges i Next Level-programmet.

 

Læs mere om Idékonkurrencen på Awardens hjemmeside.